01
Start med kerneopgaven – ikke med en metode
Workshoppen bør tage afsæt i den opgave, borgeren, brugeren eller organisationen faktisk er afhængig af. Først derefter vælger man værktøjer og øvelser.
Det gør det lettere at samle forskellige fagligheder om noget fælles uden at udviske deres legitime forskelle.
02
Tværfaglighed kræver mere end gode relationer
Når forskellige faggrupper samarbejder, kan de have forskellige sprog, tidslogikker og kvalitetskriterier. En stærk workshop gør disse forskelle synlige og undersøger, hvor de skaber værdi – og hvor de skaber friktion.
03
Brug virkelige grænseflader
Arbejd med en sagstype, en overlevering, et mødeforum eller en beslutningsproces, som deltagerne genkender. Så bliver workshoppen konkret og mindre præget af abstrakte værdidiskussioner.
04
Profiler kan bruges til arbejdsadfærd – ikke som labels
Hvis teamet har brug for at forstå forskelle i arbejdsbidrag, kan Belbin eller andre profiler give et fælles sprog. Det interessante er, hvordan forskellene spiller ind i opgaveløsningen – ikke hvilken 'type' nogen er.
05
Afslut med aftaler der kan ses i driften
Fx tydeligere eskalation, bedre overleveringer, ændret mødepraksis eller klarere roller. Jo tættere output ligger på den faktiske drift, desto større chance for effekt.