01
Den fælles opgave er det naturlige samlingspunkt
Jo større gruppen er, desto vigtigere er et fælles anker. Det kan være kunderejsen, borgeropgaven, leverancen, projektporteføljen eller en bestemt strategisk ændring.
Hvis workshoppen kun handler om 'os som mennesker', bliver den let interessant, men løsrevet fra arbejdet. Når forskelle kobles til den fælles opgave, bliver det tydeligt, hvorfor de faktisk betyder noget.
02
Plenum og små grupper har forskellige funktioner
Plenum er godt til fælles retning og synlige mønstre. Den dybere refleksion sker ofte i mindre grupper, hvor deltagerne kan arbejde med lokale cases og konkrete overleveringer.
Et stærkt design veksler derfor mellem de to niveauer. Det skaber både fælles identitet og plads til, at forskellige teams kan undersøge deres egne problemstillinger.
03
Ofte ligger det vigtigste arbejde mellem teamene
Mange afdelinger fungerer godt internt i hvert team, men taber kvalitet mellem dem. Information kommer for sent, forventninger er forskellige, eller beslutningsansvaret bliver uklart i overgangen.
Workshoppen bør derfor have mindst én blok, hvor deltagerne arbejder på tværs af eksisterende teams og undersøger de vigtigste afhængigheder.
04
Profiler skal bruges med omtanke i større grupper
Profiler kan skabe genkendelse og et fælles sprog, men det er sjældent realistisk at gennemgå alle individuelle resultater i en stor afdeling. Det er bedre at arbejde med mønstre, cases og frivillig deling.
Hvis målet er dybere individuel feedback, kan det ske før eller efter den fælles dag i mindre formater.
05
Få fælles principper slår mange handlingspunkter
En større afdeling har brug for output, der er enkelt nok til at leve på tværs. Det kan være to eller tre principper for overlevering, feedback eller beslutninger og nogle lokale aftaler i de enkelte teams.
Det giver både fælles retning og mulighed for tilpasning, uden at dagen ender i en lang liste, ingen ejer.
06
Lederen skal være tydelig om, hvad der skal være fælles
En afdelingsdag bliver let uklar, hvis alle emner behandles som fælles. Nogle arbejdsformer bør være ens på tværs, mens andre med fordel kan variere mellem fagligheder og teams. Lederens opgave før workshoppen er derfor at være tydelig om, hvilke spørgsmål afdelingen faktisk skal løse sammen, og hvor lokale løsninger er legitime.
Det kan eksempelvis være fælles principper for overleveringer og tværgående beslutninger, mens den konkrete møderytme fortsat varierer mellem teams. Den afgrænsning gør workshoppen mere troværdig: deltagerne bliver ikke bedt om at skabe kunstig enighed, men om at løse de afhængigheder, der kræver et fælles svar. Efter dagen bør lederen følge op på netop disse fælles aftaler og lade de lokale teams eje resten.