01
Planlagt kapacitet er ikke det samme som reel kapacitet
Et projektdeltager-navn i planen fortæller ikke, hvor meget tid personen faktisk kan bruge på projektet, eller hvilke andre deadlines der konkurrerer om opmærksomheden. Ressourceplanen bør derfor vise både kapacitetsbehov og realistisk tilgængelighed.
Det reducerer risikoen for skjulte flaskehalse og gør prioriteringskonflikter til et ledelsesspørgsmål i stedet for et personproblem.
02
Find de kritiske kompetencer og afhængigheder
Nogle ressourcer er sværere at erstatte end andre. En specialist kan være nødvendig på få, men afgørende tidspunkter, og forsinkelse dér kan blokere flere efterfølgende leverancer.
Identificér derfor kritiske kompetencer, overleveringer og perioder med høj belastning tidligt, så projektet kan ændre rækkefølge, scope eller bemanding før problemet bliver akut.
03
Prioritering kræver dialog med linjeledelsen
Projektlederen kan sjældent alene løse konflikter mellem drift og projekt. Der skal være tydelige aftaler med de ledere, der ejer ressourcerne, om kapacitet, prioritet og hvad der sker, når forudsætningerne ændrer sig.
Det er en del af projektets governance og sponsorarbejde – ikke blot projektlederens personlige forhandlingsevne.
04
Beskyt teamet mod konstant omprioritering
Hyppige skift mellem opgaver skaber ventetid, tab af fokus og flere fejl. Et realistisk projekt bør derfor ikke kun optimere udnyttelsesgrad, men også skabe perioder, hvor kritiske leverancer kan få sammenhængende opmærksomhed.
God ressourcestyring handler dermed både om kapacitet og om kvaliteten af den arbejdsform, projektet tilbyder.