01
Governance begynder med mandat
Projektet skal vide, hvad det må beslutte selv, og hvilke beslutninger der tilhører sponsor, styregruppe eller linjeorganisation. Uden et tydeligt mandat bliver projektlederen enten passiv eller tvunget til at forhandle den samme autoritet igen og igen.
Mandatet bør beskrive både ansvar og tolerancer, så ikke enhver afvigelse kræver eskalation.
02
Styregruppen skal træffe beslutninger – ikke genlede projektet
En styregruppe skaber værdi, når den giver retning, prioriterer på tværs, beskytter projektets mandat og tager de beslutninger, som projektlederen ikke kan tage alene.
Hvis styregruppen bruger tiden på detaljestatus, risikerer den at blive et ekstra projektmøde i stedet for et governanceorgan.
03
Eskalation skal være aftalt før presset opstår
Projektlederen bør kende tærsklerne for, hvornår økonomi, tid, scope, risiko eller organisatorisk modstand skal løftes. Klare eskalationsveje reducerer både unødige forsinkelser og overraskelser.
Det gør det også lettere for teamet at arbejde selvstændigt inden for kendte rammer.
04
Tilpas governance til projektets kompleksitet og risiko
Små projekter behøver ikke tunge strukturer, mens strategiske tværgående projekter kan have brug for mere eksplicit beslutningsarkitektur.
God governance er derfor ikke flest mulige fora og dokumenter. Det er den mindst komplekse struktur, der giver organisationen den nødvendige kontrol og projektet den nødvendige handlekraft.