To kolleger forbereder en konkret kundesamtale sammen

Salgsudvikling

Salgsudvikling målrettet den enkelte sælger

Målrettet salgsudvikling, der identificerer den enkelte sælgers reelle barrierer og omsætter indsigt til handling i markedet. Vi arbejder tæt på konkrete kunder, muligheder og pipeline, så udviklingen bliver relevant for både sælgeren, salgslederen og den forretning, der skal mærke effekten.

Få et forslag til indsatsen

Individuel præcision

01

Sælgere med samme resultat kan have helt forskellige udviklingsbehov

To sælgere med samme resultat kan være bremset af forskellige forhold. Den ene mangler aktivitet, den anden kvalificerer muligheder for sent, undgår at udfordre kunden eller mister fremdrift efter et godt første møde.

Hvis alle får den samme træning, risikerer man at bruge tid på noget, der ikke er deres reelle begrænsning. Derfor begynder vi med at forstå, hvor i salgsarbejdet den enkelte mister effekt.

Målet er at prioritere få udviklingsområder med tydelig forbindelse til konkrete kundesituationer og kommercielle mål.

Tre niveauer

Salgsudvikling skal fungere for sælger, leder og organisation

01

Den enkelte sælger

Prioritér få udviklingspunkter, der passer til personens rolle, marked, portefølje og konkrete kundesituationer.

02

Salgslederen

Skab et bedre grundlag for coaching, forventningsafstemning og opfølgning på reel adfærd frem for generelle indtryk.

03

Salgsorganisationen

Se mønstre på tværs og målret fælles træning mod de barrierer, som faktisk går igen i markedet.

Fra træning til marked

02

Udvikling skal kobles til virkelige muligheder og kundesamtaler

Salgsudvikling bliver hurtigt abstrakt, hvis den foregår løsrevet fra det aktuelle salgsarbejde. Derfor tager vi udgangspunkt i eksisterende kunder, muligheder og pipeline.

Et udviklingspunkt kan for eksempel kobles til et møde, der skal forberedes anderledes, en opportunity der skal kvalificeres skarpere, eller en stakeholder der skal udfordres mere præcist.

Efterfølgende vurderer sælger og leder, hvad der faktisk skete. Det gør udviklingen mere konkret og giver mulighed for at justere hurtigt frem for at vente på næste træningsmodul.

Salgslederens rolle

03

Coaching bliver bedre, når den bygger på mere end mavefornemmelse

Salgsledere ved ofte, hvem der har brug for hjælp, men ikke altid hvad der bør trænes først. Når udviklingen bliver for generel, ender coaching let med at gentage de samme råd til forskellige mennesker.

Et bedre datagrundlag gør det muligt at arbejde mere præcist med den enkelte. Hvilken adfærd bremser fremdriften? Hvad ser lederen i pipeline og kundedialog? Hvilket eksperiment skal sælgeren afprøve næste gang?

Det gør 1:1-samtaler mere fokuserede og hjælper lederen med at følge op på adfærd, ikke kun resultat.

Et præcist udviklingsgrundlag

04

SalesKey hjælper med at prioritere de barrierer, der er mest relevante

SalesKey er udviklet til at identificere individuelle barrierer i salgsarbejdet og gøre dem konkrete nok til at arbejde med. Analysen er derfor ikke et mål i sig selv, men et grundlag for prioritering.

Sælger og leder kan bruge resultatet til at vælge få udviklingspunkter, koble dem til aktuelle kundesituationer og aftale, hvad der skal observeres i den næste periode.

På tværs af en salgsorganisation kan data samtidig bruges til at se mønstre og vurdere, hvor fælles træning giver mening – og hvor individuelle forskelle kræver en anden indsats.

Udviklingen målrettes den enkelte sælger

Målet er ikke, at alle sælgere skal udvikle det samme. Målet er, at den enkelte arbejder fokuseret med det, der har størst betydning for deres resultater og den rolle, de skal lykkes i.

Potential kan kombinere analyse, feedback, ledercoaching og træning tæt på den virkelige pipeline og følge udviklingen over tid.

Tal med os om salgsudvikling