Gør op med salgsbarriererne!
Hos Potential har vi udviklet et program som vi kalder Salespotential. Programmet bliver tilpasset den enkelte salgsorganisations konkrete udgangspunkt og salgssituation.
Nedenfor finder du en beskrivelse af et typisk forløb:
Step 1: Virksomhedens salgskultur
Sammen med salgsledelsen defineres forventningerne til forløbet med udgangspunkt i den aktuelle salgssituation og virksomhedens nøgletal. For at kunne evaluere og følge op på programmets effekt aftales konkrete benchmark målepunkter. Herefter gennemføres interviews med nøglepersoner i virksomheden, for at sikre et fælles billede af den aktuelle salgskultur i virksomheden.
Step 2: Det uudnyttede potentiale
Vi begynder med at kortlægge salgsorganisationens indstilling til salgsopgaven. Det sker ved at samtlige sælgere og salgsledelsen gennemfører SalesKey analysen. SalesKey analysen har til formål at afdække et eventuelt uudnyttet potentiale i salgsorganisationen. Den sætter fokus på den enkeltes styrker og personlige barrierer i forhold til salgsprocessen. På denne baggrund tilrettelægges et udviklingsforløb, som styrker sælgerne i en målrettet personlig udvikling og hjælper dem med at overkomme salgsbarrierer.
Viser resultatet af analysen at salgsorganisationen er så velfungerende at et fokuseret coachingforløb ikke forventes at give et tilfredsstillende afkast på investeringen, så forbeholder Potential sig retten til at afslutte forløbet med en 1½ dags round-up workshop, der fokuserer på hvorledes den optimale situation opretholdes.
Step 3: Kick-off Workshop
Et intensivt 1½ dags workshop program, der er specielt udviklet til at bearbejde og udvikle de indsatsområder analysen har afdækket. På denne workshop får deltagerne en gennemgang af SalesKey analysens resultater og hvordan disse kan kobles til de aktuelle salgsresultater. Herefter introduceres deltagerne for SDI – Strength Deployment Inventory – som giver dem en forståelse for hvad, der motiverer og driver den enkelte sælger, samt hvordan de bedst kan udnytte deres styrker i salgsarbejdet. Denne personlige erkendelse af egne styrker og muligheder kobles med teknikker til at overkomme eventuelle salgsbarrierer og dermed frigøre energi til at knytte kontakter og skabe salgsresultater.
Step 4: Coaching program:
I denne fase gør vi sælgerne i stand til at realisere deres forbedringspotentiale via individuel coaching og plenum workshops. I løbet af 8 uger arbejder sælgeren med sit individuelle program, og får træning og vejledning i hvordan han /hun kan overkomme personlige salgsbarrierer. Der gennemføres ugentlige gruppemøder i perioden.
Det er en fordel hvis salgschefen kan gå aktivt ind i rollen som coach. I det tilfælde anbefaler vi at salgschefen gennemgår et Salespotential autorisationskursus.
Kontante fordele
Med Salespotential analysen får virksomheden et overblik over salgsorganisationens potentiale og relevante indsatsområder, herunder hvilke salgsbarrierer som findes i organisationen, samt hvor meget disse barrierer koster i tabt tid og omsætning.
Ved at gennemgå workshoppen og det efterfølgende coaching program bliver sælgerne opmærksomme på deres holdning til salg, og får et konkret værktøj til at arbejde målrettet med at blive bedre til at se og udnytte mulighederne i salgsprocessen. Salgsbarrierer er indlærte adfærdsmønstre, hvilket betyder at de kan arbejdes væk. De enkelte sælgere kan endelig begynde at tjene det de er værd!
Målgruppe
Sælgere, salgschefer og alle der har et kundeorienteret job, eller hvis karriere er afhængig af at man er dygtig til at skabe kontakter, synliggøre sin indsats, sine idéer etc. vil have nytte af at deltage i det hele eller dele af forløbet.
Salgstrænere som er ansvarlige for at udvikle nye salgstalenter, salgschefer der ønsker større udbytte af sine investeringer i salgsudvikling eller direktioner der ønsker at skabe en sælgende kultur kan vælge at blive certificeret i Salespotential, for at efterfølgende selv stå i spidsen for udviklingsforløb.
Salespotential er det eneste udviklingsprogram,der er specifikt udviklet til at hjælpe salgsorganisationer med at diagnosticere og afhjælpe salgsbarrierer.