Teamudvikling med Belbin Teamroller
Med det overblik en Belbin test giver dig over dine medarbejderes styrker og mangler, kan du udvikle og sammensætte effektive projektteams og arbejdsgrupper, hvor alle får mulighed for at bidrage efter evne.
Belbins teamanalyse, populært kaldet Belbin Test, er et 360 graders software baseret analyse- og udviklingsværktøj, der måler den enkelte persons bidrag til teamet og teamets samlede ressourceprofil. Det er udviklet af Meredith Belbin og Belbin Associates og bygger på Belbins anerkendte teamrolle teori.
Udgangspunktet for teamanalysen er en selvrapportering kombineret med en række overordnedes, kollegers og underordnedes observationer af den pågældende.
Besvarelserne bliver databehandlet i softwaren og resulterer i en samlet team profil og en personlig teamrolle profil, der hjælper den enkelte til en større forståelse af hvilke faktorer, der påvirker arbejdet i et team, og hvordan man kan udvikle sin egen profil og team adfærd til gavn for sig selv og teamet.
Belbin Test understøtter en teamudvikling ved at
- der indføres et fælles sprog i teamet til at beskrive de samarbejdsprocesser, der foregår i hverdagen
- teamet får et samlet overblik over teamets stærke og svage sider
- analyseresultaterne lægger op til en dialog om teamets udviklingsområder
- deltagerne får nyttig feedback fra kollegerne i teamet om hvordan de virker på andre
- teamet bliver bevidst om, hvordan teamets ressourcer kan bruges bedst muligt
Det er muligt for respondenterne at besvare de nødvendige spørgeskemaer enten online eller på papir.
Sådan kommer du til at bruge Belbin Test
Ønsker du at bruge Belbins Teamrolle analyse i forbindelse med teamudvikling, projektledelse eller anden form for medarbejderudvikling, så forudsætter det at der er en certificeret konsulent til udleveringen af profilen.
Du kan vælge at hyre en certificeret konsulent. Potential har, som officiel dansk Belbin repræsentant siden 1997, certificeret mere end 1.100 personer i Belbins Teamrolle koncept og vi vil være i stand til at sætte dig i forbindelse med en eller flere dygtige konsulenter med speciale i din branche. Du kan kontakte Christopher Beck på 20 24 30 71 eller christopher@potential.dk med ydeligere beskrivelse af jeres behov.
Alternativt kan vi anbefale at du vælge selv at blive certificeret. Du kan læse mere om certificeringen her, hvad det indebærer og hvilken betydning den har haft for andre.