Teorien om Relationsbevidsthed

En Teori “Til” Mennesker – Ikke “Om” Mennesker

Relationship Awareness® giver os værktøjer til at opbygge mere effektive personlige og professionelle relationer. Teorien om Relationsbevidsthed hjælper os med at opretholde disse relationer gennem forståelsen for vores bagvedliggende motiverende værdisystemer – ikke bare når ting går godt, men også når vi står over for en konflikt.

Relationship Awareness® – på dansk Relationsbevidsthed – søger først og fremmest at give et effektivt middel til at forstå sig selv og andre; med det formål at mellemmenneskelige relationer skal være så produktive og tilfredsstillende som muligt for begge parter  eller, hvor de ikke kan være produktive for begge parter, at den personlige integritet skades så lidt som muligt.

Hvad er relationsbevidsthed?

Relationsbevidsthed er baseret på fire simple, men dybdegående principper:

ANTAGELSE 1: Adfærd styres af motivation
ANTAGELSE 2: Motivation ændres ved konflikt
ANTAGELSE 3: Personlige svagheder er overdrevne styrker
ANTAGELSE 4: Personlige filtre har indflydelse på opfattelsen

 

Relationship Awareness Theory hævder, ligesom mange andre psykologiske teorier, at alle mennesker ønsker at have relationer med andre mennesker. Fra fødslen søger børn positive forbindelser med de personer, der giver dem omsorg og pleje. Det er gennem interaktion og relationer med andre mennesker, at vi eksisterer og at vores verden får mening. Derfor er vores adfærd udtryk for dette ønske om at være forbundet med andre mennesker. Relationship Awareness Theory ser på hvordan vi etablerer og opretholder disse relationer for at have en positiv følelse af os selv og vores værdi som person.

Det er en del af menneskets tilstand at tilskrive motiver bag andre menneskers adfærd. Relationship Awareness Theory er en selvstudiemodel til effektiv og præcis forståelse og udledning af motiverne bag adfærd. Relationship Awareness Theory er en motiverende teori, der behandler motiverne bag den daglige adfærd, når vi relaterer til andre mennesker. Ligesom Freuds teori antager den, at der er mening bag al adfærd. Ved at vende vores fokus fra kun at se på adfærd til at se på motiverne bag adfærden, kan vi opnå en klarere forståelse af os selv og andre mennesker.

Oplevelsesnære begreber:

Den første række oplevelsesnære begreber beskæftiger sig med den første antagelse, nemlig at vores adfærd udspringer af vores stræben efter tilfredsstillelse. Ifølge teorien skelner vi mellem tre klart forskellige drivkræfter i vores relation til andre.

  1. Den første går ud på at støtte andre – viljen til at være hjælpsom overfor andre og se at andre klarer sig godt – vi oplever alle ønsket om at være hjælpsomme i nogle af vore relationer.
  2. Den anden handler om at styre begivenhederne, at sætte mål og gå forrest, og vi oplever alle sommetider ønsket om at være den, der leder.
  3. Den tredje drivkraft handler om selvstændighed, objektivitet og selvbestemmelse – og vi oplever alle ind imellem, at vi vil gøre tingene selv uden andres hjælp eller styring.

Den anden række begreber beskæftiger sig med den anden antagelse: at forudsætningerne i omverdenen fører til to forskellige adfærdsmønstre. Når et menneske er frit til at søge tilfredsstillelse, viser den omsorgsfulde motivation sig ved, at man aktivt forsøger at være hjælpsom mod andre, den styrende motivation viser sig ved at man tager initiativ og udviser lederskab i ordets konventionelle betydning, og den selvstændige motivation viser sig ved, at man forholder sig logisk og struktureret til sine omgivelser.

Når vi møder konflikt og modstand viser den omsorgsfulde motivation sig i forsøg på at bevare og genoprette harmoni, den styrende motivation sig i forsøg på at få overtaget over modparten, og den selvstændige motivation viser sig i forsøg på at bevare ressourcer og sikre uafhængighed.

Den tredje række begreber er baseret på den tredje antagelse; at en svaghed er en overdrivelse af en styrke. Begrebene her går ud på faktisk overdrivelse og opfattet overdrivelse af styrker. En faktisk overdrivelse af et karaktertræk er for eksempel at have så stor tillid, at man er godtroende, at være så selvsikker, at man er arrogant, at være så forsigtig, at man er mistænksom osv. Opfattet overdrivelse indfinder sig for eksempel, når nogen, som har en stærk omsorgsfuld motivation samarbejder med en, som har en stærk styrende motivation. Når sidstnævnte handler hurtigt, selvsikkert, målbevidst og kontant, hænder det nemt, at den omsorgsfulde person opfatter personen som arrogant, aggressiv, diktatorisk og overilet. Opfattet overdrivelse er til dels beslægtet med projektion, som det beskrives af Erikson, men det synes snarere at dreje sig om at overreagere på adfærd hos andre, som man ville finde upassende for en selv.

Den fjerde række begreber er baseret på den fjerde antagelse: når begreberne i en personlighedsteori ligner den måde, hvorpå vi oplever os selv, fungerer de som mere effektive heuristiske værktøjer til at forstå og udforske os selv og til at forstå andres adfærd.

Hvis man f.eks. kender sit ”udgangspunkt” (den tilfredsstillelse, man søger), og man kender den andens ”udgangspunkt” (den tilfredsstillelse, den anden person søger), kan man måske bedømme, om en konflikt er uberettiget eller reel. Hvis den er uberettiget, kan man udvikle strategier for en vind – vind løsning som tilfredsstiller begge parter. Hvis det er en rigtig konflikt, kan man forsøge at udvikle en begrænset relation eller beslutte sig for at afslutte relationen. Uanset hvad man bestemmer sig for, kan man gøre det med indsigt og uden at krænke sin eller den anden persons integritet.