Teorien om Relationsbevidsthed

En Teori “Til” Mennesker – Ikke “Om” Mennesker

Relationship Awareness® giver organisationer og enkeltpersoner de værktøj, de behøver for at opbygge mere effektive personlige og professionelle relationer. Det hjælper dem til at opretholde disse relationer gennem forståelsen for de bagvedliggende motiverende værdisystemer for dem selv og andre mennesker – ikke bare når ting går godt, men også når de står over for en konflikt. Det hjælper mennesker til at erkende, at de kan vælge deres adfærd til at imødekomme deres bagvedliggende værdier, samtidig med at andre menneskers værdier også bliver taget i betragtning. Det er en dynamisk og kraftfuld måde at se på menneskelige relationer, som hjælper med at opbygge kommunikation, tillid, indfølingsevne samt effektive produktive relationer.

Hvad er relationsbevidsthed?

Relationsbevidsthed er baseret på fire simple, men dybdegående principper:

ANTAGELSE 1: Adfærd styres af motivation

ANTAGELSE 2: Motivation ændres ved konflikt

ANTAGELSE 3: Personlige svagheder er overdrevne styrker

ANTAGELSE 4: Personlige filtre har indflydelse på opfattelsen

Relationship Awareness Theory hævder, ligesom mange andre psykologiske teorier, at alle mennesker ønsker at have relationer med andre mennesker. Fra fødslen søger børn positive forbindelser med de, der giver dem omsorg og pleje. Det er gennem interaktion og relationer med andre mennesker, at vi eksisterer og at vores verden får mening. Derfor er vores adfærd udtryk for dette ønske om at være forbundet med andre mennesker. Relationship Awareness Theory ser på hvordan vi etablerer og opretholder disse relationer for at have en positiv følelse af os selv og vores værdi som person.

Det er en del af menneskets tilstand at tilskrive motiver bag andre menneskers adfærd. Relationship Awareness Theory er en selvstudiemodel til effektiv og præcis forståelse og udledning af motiverne bag adfærd.

Relationship Awareness Theory er en motiverende teori, der behandler motiverne bag den daglige adfærd, når vi relaterer til andre mennesker. Ligesom Freuds teori antager den, at der er mening bag al adfærd. Ved at vende vores fokus fra kun at se på adfærd til at se på motiverne bag adfærden, kan vi opnå en klarere forståelse af os selv og andre mennesker.

Inden for Relationship Awareness Theory ser vi på adfærd på følgende måde:

– Adfærd er værktøj, der bruges til at opnå et resultat eller til at bekræfte vores selvværdsfølelse. Disse værktøj bruges også til at afværge det, vi ikke ønsker.

– Motiver udspringer fra vores ønske om at have en stærk selvværdsfølelse.

– Vores individuelle Motiverende Værdisystem er ensartet hele livet igennem og understøtter al vores adfærd.

– Traditionel litteratur om motivation beskriver motiver som noget, der kan inspireres i andre mennesker. Inden for Relationship Awareness Theory ses motiver som allerede værende tilstede i hver person og klar til at blive brugt.

Inden for Relationship Awareness Theory ser vi på motiver som en grundlæggende forudgående betingelse for adfærd. Med andre ord, motiverne i denne teori er “grunden” til, hvad vi gør. Mennesker fødes med en prædisposition for et bestemt sæt motiver. I løbet af barndommen og ungdommen kan en person modtage positiv og negativ feedback vedrørende deres Værdsatte Relationsstil. Graden af finesse, som en person har med sin Værdsatte Relationsstil, er således en funktion af mulighederne, som de har måtte bruge og forfine deres brug af deres personlige styrker, og hermed konsolidere deres Værdsatte Relationsstil senere i ungdommen eller tidlige voksenalder. Det Motiverende Værdisystem ses som værende uforandret livet igennem.

Personerne ses som enten at bruge deres Værdsatte Relationsstil og føle sig styrket og belønnet, eller at bruge en ikke-foretrukket stil og føle sig devalueret og ubelønnet. Hvis omgivelserne byder på muligheder for at en enkeltperson kan bruge sin Værdsatte Relationsstil og belønner sådan adfærd, føler personen sig normalt godt tilpas med sig selv og sine relationer. Deres selvværdsfølelse stiger og deres følelse af velbefindende forstærkes. Og omvendt, hvis personen konstant bliver nægtet muligheden for at bruge sin Værdsatte Relationsstil, kan der opstå alvorlige konsekvenser. Forskning har vist, at mennesker hvis arbejde kræver adfærd, der er inkonsistent med deres Motiverende Værdisystem, har betydeligt flere sundhedsproblemer såsom hovedpine, forhøjet blodtryk, problemer med maven etc.

Relationship Awareness Theory identificerer syv generelle temaer eller grupper af motiver. Ved at se på disse grupper, ser vi, at der er bestemte adfærd associeret til hver gruppe. De forskellige adfærd er dog ikke unikke for en bestemt gruppe. For eksempel har en af grupperne med ønsket om at være uselvisk og omsorgsfuld at gøre. Mennesker, som er motiveret af dette ønske, har tendens til at udvise adfærd, der opfattes af andre mennesker, som at være hjælpsom. Hjælpsom adfærd kan dog også udvises af mennesker, som har andre grupper af motiver. Forskellen har med hyppighed at gøre. Mennesker, som er motiveret af et ønske om at være uselvisk og omsorgsfuld, har tendens til at opføre sig oftere på måder, der er til hjælp for andre mennesker, end personer, som har andre grupper af motiver. Der er også mere overensstemmelse set over tid ved at udvise hjælpsom adfærd hos mennesker, som er motiveret af et ønske om at være uselvisk og omsorgsfuld.

Disse grupper kaldes for Motiverende Værdisystemer. Der findes syv identificerbare måder at relatere til andre mennesker, når ting går godt for en person. Fire af disse er primære typer af styrker og de andre tre er blandinger af disse primære typer af styrker. De vil blive beskrevet mere detaljeret senere i denne håndbog.

Det antages, at alle mennesker har noget af hver af de personlige styrker i deres sammensætning. Graden af hver styrke varierer fra individ til individ. Med andre ord, der er ikke to personer der er ens, selv når de personlige styrker, de bruger hyppigst, er de samme.

Et hovedmål for trænere, der bruger SDI eller PVI er at hjælpe eleverne til at begynde at se på “baggrunden” til deres egen eller en anden persons adfærd. Dette kan ses når eleverne begynder at stille spørgsmål som f.eks. “Ville denne situation være belønnende for nogen hvis motiver er primært Uselvisk-Omsorgsfuld?” eller “Ville en Resultatorienteret-Dirigerende person finde denne opgave belønnende?”

Husk, at et af de grundlæggende principper i Relationship Awareness Theory er, at hver person ses som værende sin egen ekspert. Kortlægningerne produceret af Personal Strengths Publishing er udtænkt til at give lærerige erfaringer, hvor eleven opdager vigtig information om ham eller hende selv. En effektiv træners position er at være en guide i denne opdagelsesproces.