Hvad er det, der gør SDI enestående? Hvad er forskellen mellem SDI og anden rådgivning?
SDI er enestående, fordi den er et værktøj til rådgivning om motivation i modsætning til rådgivning om adfærd. SDI går ned under overfladen til motivationerne og værdierne, der ligger bagved adfærden som har indflydelse på vores adfærd. Ved at forstå hvad, der motiverer os i vores liv til at gøre de ting vi gør, kan vi bedre håndtere vores adfærd og derfor bedre håndtere vores relationer med andre mennesker. Yderligere integrerer SDI motivationerne når det går godt og i konflikt i et nemt værktøj, der frembringer øjeblikkelige og varige resultater.

Hvad gør rådgivning om motivation mere kraftfuld end rådgivning om adfærd?
Ved at forstå hvad, der motiverer os i vores liv til at gøre de ting vi gør, kan vi bedre håndtere vores adfærd og derfor bedre håndtere vores relationer med andre mennesker. Vi ændrer derfor ikke bare vores adfærd uden at vide hvorfor. Når vi forstår, hvad det er vi virkelig værdsætter i livet, hvad der motiverer os, er vi bedre i stand til at vælge handlinger, der kan støtte og tilfredsstille disse motiver. Derudover vil vi forstå hvad, der motiverer andre mennesker og være følsomme over for deres motiver og værdiers behov.

Hvad bruges SDI til?
Som et værktøj til at opbygge relationer med, bruges SDI i mange forskellige situationer med mange forskellige grupper af mennesker. SDI har været brugt i firmaer til at opbygge teams, håndtering af konflikter, udvikling af lederskab, håndtering af ændringer, udvikling af organisationen samt forbedring af kommunikation. Det er også blevet brugt med succes i socialhjælp-til-arbejde-befolkningsgrupper, i udvikling af arbejdsstyrker og med unge i risikogrupper. Den kan bruges i rådgivning af enkeltpersoner, i teams eller grupper samt på tværs af hele organisationen.

Kan SDI, eller et andet Relationsbevidsthedsværktøj, bruges som et udvælgelsesværktøj?
SDI er IKKE et udvælgelsesværktøj og bør ikke bruges som sådan.

Indeholder Personal Strengths Publishing nogle udvælgelsesværktøjer?Personal Strengths Publishing byder i øjeblikket ikke på et udvælgelsesværktøj. På grund af egenskaberne i Teorien om Relationsbevidsthed og værktøjerne heri, er det ikke planlagt at indlemme et udvælgelsesværktøj i Personal Strengths Publishing inden for nær fremtid. Det ville være for nemt for deltagerne at “pynte” på deres scoring, sådan at de fremstår sådan som de tror at positionen eller arbejdet kræver af dem, at de skal være. Der er endvidere ikke nogen statistisk sammenhæng mellem ens Motiverende Værdisystem og den type arbejde som de kan lide eller er effektive med. Vi kan f.eks. ofte se at en person, der scorer højt i “Rød”, kan være meget effektiv og meget tilfreds i en “Grøn”, “Blå” eller “Centrum” position.

Hvad menes der med Motiverende Værdisystem?
Et Motiverende Værdisystem, eller MVS, er et begreb inden for Teorien om Relationsbevidsthed for de motiver og værdier, der ligger bagved vores adfærd. Teorien om Relationsbevidsthed siger, at vi alle gør hvad vi gør for at føle os godt tilpas med os selv, dvs. at vi handler for at tilfredsstille vores MVS’ behov. Relationsbevidsthed indebærer, at alle mennesker værdsætter logik (grøn), mennesker (blå) og resultater (rød) til en vis grad og med forskellige prioriteter. Ved at tage enhver mulig kombination af prioriteringen fra disse tre værdier (nogle mennesker værdsætter en af dem mest, andre værdsætter to af dem lige meget og andre mennesker værdsætter alle tre lige meget), kan man aflede de 7 MVSer. Ved at gennemgå SDI kan vi vide præcist hvordan vi og andre mennesker, der har brugt instrumentet, prioriterer logik, mennesker og handling. Ved at vide hvad vi værdsætter mest, kan vi vide hvad, der motiverer os til at opføre os, som vi gør og vi er således bedre i stand til at vælge vores handlinger, så de frembringer de resultater, vi ønsker, samtidig med, at det stemmer overens med vores MVS.

Hvad er en Værdsat Relationsstil?
En Værdsat Relationsstil, eller VRS, er det sæt af adfærd vi vælger. Disse adfærd skal tilfredsstille prioriteterne sat af vores MVS. Vi handler alle på imødekommende, selvhævdende og analytiske måder, kun med forskellig hyppighed og intensitet og ofte afhængig af situationen. Ens VRS behøver ikke at passe præcist til ens MVS. For eksempel kan en person med en Uselvisk-Omsorgsfuld MVS ofte vælge en selvhævdende VRS, hvis han føler, at denne måde at relatere på, vil hjælpe den anden person mere. I mange tilfælde har hvert MVS et VRS, der er karakteristisk for det. For eksempel, vil Resultatorienteret-Dirigerende mennesker være mere tilbøjelige til at tale i korte, direkte sætninger, mens Analytisk-Selvstændige mennesker vil tale mere langsomt, mens de overvejer det perfekte udtryk for hver tanke. Uselvisk-Omsorgsfulde mennesker vil have tendens til at lytte indlevende og tale i en støttende tone. Dette er selvfølgelig brede generaliseringer; hvert individ bruger sin enestående VRS til at repræsentere sin egen MVS. Teorien om Relationsbevidsthed gør det muligt for alle mennesker at vælge deres VRS baseret på, hvad de føler, vil være bedst til at imødekomme deres egen MVS’ behov i alle situationer.

Hvorfor er der tre konflikttrin? Hvad er en konfliktsekvens?
I Trin 1 af en konflikt fokuserer personen på tre faktorer – den anden person, problemet og sig selv. På det andet trin er personen, der oplever konflikten, ikke længere interesseret i den anden person. På dette trin er personen, der oplever konflikten, kun interesseret i problemet og sit eget selvværd. (Bemærk, at den anden person ikke behøver at opleve en konflikt for at holde op med betyde noget for personen, som oplever konflikten!) På det tredje trin af konflikten er personen, der oplever konflikten, ikke længere interesseret i hverken den anden person eller problemet. Det eneste, der er af betydning for en person på det tredje trin af konflikten, er egen selvopholdelsesdrift. Trin tre er således et “gør hvad som helst for at redde mig selv” fænomen.

Mens Dr. Porter udviklede Teorien om Relationsbevidsthed, bemærkede han igen og igen, at menneskene gik gennem en åbenbart anden trinsekvens, når de stod over for en konflikt eller opposition. I modsætning til MVSer blev konflikttrinene derfor afledt af data, der var tilgængelig under udarbejdelsen af teorien.

Hvad er forskellen mellem en “Lånt” og en “Maskeret” Relationsstil?
En lånt relationsstil er valgt af personen selv for at imødekomme deres egen MVS’ behov. Personen træffer et bevidst valg om at bruge en relationsstil, som han normalt ikke føler sig godt tilpas med, for at fremme et ønsket resultat. En person, der er meget Analytisk-Selvstændig, kan således vælge at være meget føjelig, meget selvhævdende eller meget fleksibel, hvis han føler, at dette vil frembringe det mest retfærdige og logiske resultat. Derimod bruges en maske af personen, til blot at få personen gennem en situation uden at frembringe det ønskede resultat. Eksempelvis kan en meget Analytisk-Selvstændig person, som arbejder i hektiske, krævende omgivelser, hvor beslutninger skal tages på et stående ben uden tanke for retfærdighed eller de logiske konsekvenser af disse handlinger, med tiden udvikle en maske, hvormed vedkommende begynder at tilegne sig adfærdstræk, der er nødvendige for at opnå succes i disse omgivelser. Selvom de kan være “succesfulde” vedrørende udførelsen af deres arbejde, vil de også opleve stress eller en anden slags kognitiv dissonans, der med tiden kan slide dem op, fordi de hele tiden handler imod deres egen MVS’ behov.

Hvorfor bruger SDI en trekant til at vise scoringerne?
SDI scoringerne vises på en trekant, fordi der er tre skalaer, der udgør SDI. Der kræves en trekant til at vise skæringspunkterne for disse tre skalaer, og på denne måde at give en visuel repræsentation af en persons MVS og konfliktsekvenser.

Nogle af fordelene ved at bruge en trekant er at kunne visualisere enkeltpersoner og teams, grafisk afbildning af ændringer når det går godt og i konflikt og muligheden for at analysere gruppedynamik.

Hvad symboliserer pilene?
Pilen er en grafisk afbildning af tre hovedpunkter i teorien. For det første viser den, hvor en person “står”, når tingene går godt, og dernæst hvor den samme person “går” hen når vedkommende oplever konflikt eller opposition, og til sidst størrelsen af ændringerne i denne person, når han går fra “det går godt” tilstanden til konflikttilstanden.

Beyndelsespunktet på pilen, prikken, viser hvad denne persons MVS er, når tingene går godt.
Hovedet på pilen viser denne persons konfliktsekvens.

Pilens længde viser forskellen mellem denne persons “det går godt” tilstand (MVS) og Trin 1 Konflikt. Jo længere pilen er, des mere bemærkelsesværdig er denne persons ændring, når der opstår konflikt.