Birgit Jensen har succes med at bruge Belbin til rekrutteringTorben Christiansen, direktør i Roskilde Forsyning kan i dag konstatere, at rekruttering af de rigtige folk er blevet nemmere. Sammen med hrplus fik ledergruppen designet deres eget værktøj og indarbejdet Belbins Teamrolle Koncept i hele processen i et rekrutteringsforløb. Ledergruppen blev så begejstret for konceptet, at det efterfølgende er implementeret som teamudviklingsværktøj i store dele af organisationen.

Ledergruppen i Roskilde Forsyning ønskede at sætte fokus på deres rekrutteringsforløb. De havde flere gange oplevet at få ansat meget fagligt dygtige medarbejdere, som de efterfølgende ikke kunne få til at fungere i den pågældende stilling.

Hvorfor lykkes det ikke at rekruttere de rigtige medarbejdere?

I de indledende samtaler blev det hurtigt klart, at der ikke tidligere var arbejdet med en sammenhæng mellem opgaver, personlig adfærd samt naturligvis også fagligheden. Hidtil havde fagligheden været højeste prioritet, når man rekrutterede nye medarbejdere.

Lederne manglede et enkelt værktøj, som kunne koble opgaver, roller og faglighed sammen. De ønskede derudover et værktøj til at sikre dette fokus ved ansættelsessamtalen. De var mere end parate til at bruge Belbin Teamrolle Koncept, da vi foreslog det.

Hvad gør vi?

Allerførst var det vigtigt for ledergruppen at forstå rollerne og blive bevidst om deres betydning for et teams succes og for resultaterne.

Profilerne for ledergruppen blev udfyldt og indgik på et 2 dages seminar. Med udgangspunkt i ledergruppens egen udvikling arbejde vi med rollerne helt i dybden.

Der var overraskelser undervejs, og måden de løser opgaver på sammen var helt sikkert til debat. Det blev også klart, at rollerne her kunne fordeles meget mere hensigtsmæssigt i forhold til de ledelsesmæssige opgaver, og især i den kommende tid, med ny selskabsdannelse og store forandringer som skal håndteres i Forsyningen.

Ny tilgang til rekruttering, nytter det noget?

Ja, det nytter. Resultaterne taler for sig selv. Ved evalueringen et par måneder senere kunne vi konstatere, at de ved de sidste 2 rekrutteringer havde brugt Belbins Teamroller til at afdække hvilke roller der manglede i det team, som de søgte en ny medarbejder til. Ved hjælp af værktøjet workroles havde de koblet det hele sammen og allerede i annoncen fået målrettet teksten til både person og jobindhold.

Ved selve samtalen fungerede det nydesignede spørgeskema som en god støtte for alle parter. Det sikrede at ansættelsesudvalget fik spurgt ind til adfærd, og gennem spørgsmål fik afdækket ansøgerens rolleadfærd.

Det har indtil nu betydet 2 meget succesfulde rekrutteringer – og derudover har det sparet ansættelsesudvalget for meget tid – og dermed mange penge. Feltet af ansøgere har denne gang været meget mere relevant end tidligere.